Inspirationskilder kan vælte ind over én med en sådan styrke, at effekten går hen og bliver negativ. man bliver simpelthen nødt til at give op over for denne overstimulering af sanserne og bare lade stå til, men det duer jo ikke, for jeg vil gerne omsætte og bruge indtrykkene. Det lykkes så nogle gange - delvist og i brudstykker, andre gange må det bare ligge og boble i sindet, i  (u)bevidstheden eller hvor det nu måtte have lyst til at lægge sig. På en eller anden måde hober det sig op, ikke ubehageligt, og ud kommer det før eller siden i en helt anden form end først antaget.  

Fortsættelse følger, når inspirationen indfinder sig....
hvis, for ind imellem er det faktisk sådan, at ord kan spolere og splitte noget, som der slet ikke er og måske slet ikke skal være ord for....